Trine Torp og Jonas Vennike Ditlevsen: Hvordan er saglig og konstruktiv psykiatri-kritik mulig i dag?

Arrangement afholdt 28/4-2021 – under overskriften: “Hvordan er saglig og konstruktiv psykiatri-kritik mulig i dag?”

OBS! Video fra arrangementet er på vej og vil blive lagt op her og sendt ud i nyhedsbrev, så snart den er klar.

En samtale med psykiatriordfører for SF og tidligere psykolog Trine Torp samt psykolog og debattør Jonas Vennike Ditlevsen.

“Hvordan er saglig og konstruktiv psykiatri-kritik mulig i dag?
– Og hvad findes der af alternativer til det nuværende psykiatriske system?”

Vær med når Forum for Eksistentiel Psykologi og Terapi stiller disse to centrale spørgsmål i en Zoom-samtale med Trine Torp og Jonas Vennike Ditlevsen.

Den første time vil være en samtale mellem ovennævnte og Forums to værter Anders Thingmand og Cecilie Lund Ramsing. Derefter vil der være en Q&A med spørgsmål fra resten af jer, som deltager.

Jonas Vennike Ditlevsen er udover at være psykolog bl.a. også skaberen af en række videoer, der kritisk undersøger det danske psykiatriske system – videoerne kan ses her: Psyktalks. Trine Torp er som nævnt tidligere psykolog og nu fuldtidspolitiker som psykiatriordfører for SF: Om Trine.