Foråret 2021: Blandede emner

Så er vi tilbage efter en længere Coronanedlukning og glæder os helt utrolig meget til endelig at holde arrangementer for jer igen her i foråret 2021.

Vi starter ud med et arrangement om saglig og konstruktiv psykiatri-kritik, en samtale med psykiatriordfører for SF og tidligere psykolog Trine Torp samt psykolog og debattør Jonas Vennike Ditlevsen. Herefter har vi det længe ventede foredrag om Jungs Røde Bog ved mag. art., ph.d. Aksel Haaning på programmet (se ændringer omkring dette foredrag nedenfor), og runder så forårsrækken af med et foredrag om Evidens og Eksistens ved psykolog og specialist i psykoterapi Svend Aage Rasmussen (se ændringer omkring dette foredrag nedenfor også).

OBS! Grundet Coronarestriktioner er foredraget om Jungs Røde Bog rykket til den 22/9-2021 (på den planlagte dato i maj afholdt vi i stedet en introducerende online-snak med Aksel Haaning). Foredraget om Evidens og Eksistens er af samme grund rykket, og det vil i stedet blive afholdt den 14/10-2021.

Der kan ses videoer og læses mere om hvert af arrangementerne i undermenuerne eller via klik på de inviteredes navne ovenfor (videoerne lægges op løbende, efterhånden som vi har dem klar).