Foredrag afholdt onsdag d. 26. september 2012
Der er ingen video af foredraget.
Forskning har vist at 2/3 af alle stemmehørere er velfungerende mennesker, der aldrig har været i kontakt med psykiatrien!
Med dette tankevækkende udgangspunkt er der lagt op til en anderledes måde at forstå og håndtere stemmer, end vi har været vant til, idet stemmer betragtes som et fænomen der kan optræde i belastede situationer af livet, og som man kan lære at forstå og få et godt liv med, hvis man forholder sig til dem og arbejder med dem.
Forstander & debattør Jørn Eriksen & psykolog, stemmehører og formand for det danske stemmehørernetværk Olga Runciman vil denne aften fortælle om fænomenet stemmehøring, om teorier, forskning og praktiske erfaringer i arbejdet med stemmer, samt om stemmehørerbevægelsen som et eksempel på en brugerbevægelse der er med til at skabe nye måder at forstå og leve med ”psykiske lidelser”.