Lars Worning: At arbejde med angst

Foredrag afholdt 13/4-2016 – ved Lars Worning, kandidat i filosofi og psykologi med speciale i angst.

Angsten er ikke bare noget, der rammer os og skal fjernes for enhver pris. Angsten kommer fra os selv, og kan blive en vigtig ledetråd i vores liv.

Lars Worning vil i oplægget redegøre for nogle af angstens faser:

– Som en hindring
– Som psykens immunforsvar
– Som en besked/åbning – alt det jeg ikke ved, at jeg ved; at blive gennemsigtig for sig selv.
– Som opmærksomhed/frihed, en kreativ åbning.

Med den eksistentielle tilgang er udgangspunktet for at kunne hjælpe mennesker med angst, at kunne møde dem som mennesker. Det kræver empati og at man kan ’tænke’ med følelserne. Man må kunne være til stede med den andens lidelse, uden at blive overvældet af den, og ad den vej skabe mulighed for at personen kan se nye muligheder i sin situation.

Lars Worning arbejder til dagligt med angst i krydsfeltet mellem det filosofiske og psykologiske med vægt på det kropslige.

Se mere på resonanshuset.dk.