Intro til forårets foredragsrække: Diagnosekultur og menneskelig forskellighed

Introduktion til foredragsrækken foråret 2017: Diagnosekultur og menneskelig forskellighed

  • Er der rum for andre typer af kategorier og forståelser indenfor psykologi og psykiatri end de diagnostiske og psykopatologiske?
  • Er der rum for menneskelig forskellighed i diagnosekulturen?
  • Hvilke fordele, begrænsninger og/eller risici medfører brugen af kategorier?
  • Hvem har retten til at definere hvilke kategorier og forståelser, der er gyldige eller ikke?
  • Hvem har retten til at definere hvad, der er normalt eller ikke?

Forum for eksistentiel psykologi og terapi inviterer hermed til forårets foredragsrække, hvor der sættes fokus på diagnosekultur og menneskelig forskellighed. Vi får i denne forbindelse besøg af psykolog og specialist i psykoterapi Lise August, sociolog Anders Petersen samt børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz.

Der kan læses mere om hvert af foredragene nedenfor, og de foregår alle kl. 19-21 på CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 1.1.18. Entré 30 kr. (kaffebord: 10 kr.)

Der er ligeledes et nyhedsbrev på trapperne, hvor det fulde program præsenteres.

Vi glæder os til at se jer!

21/2-2017. Lise August: Sensitive børn og voksne. Er nytænkning og berigelse mulig?

Lise August - psykolog og specialist i psykoterapiBilledligt talt er det sensitive nervesystem som en våd og blødgjort lerklump, der lettere lader sig forme end en lerklump med mindre vand i, forklarer professor Jay Belsky, som er en af nutidens førende forskere i sensitivitet. Neuroplasticiteten er højere og derfor trænger livets oplevelser på godt og ondt dybere ind i den sensitive krop og psyke. Vedvarende hammerslag fra modgang og belastning kan knuse og nedbryde mere, mens perioder med berigelse og støtte også kan nære og hele mere.

I stigende grad undersøger Jay Belsky og andre forskere, hvad der sker, når de mest miljøfølsomme individer møder medgang i stedet for kun modgang. Man ser f.eks., at barnet, der bærer såkaldte ’ADHD-gener’ i trygge rammer er mere tilbøjeligt til at donere lommepenge til UNICEF end andre børn. Eller at bæreren af ’depressionsgener’ i et varmt og kærligt familiemiljø oplever flere positive følelser end gennemsnittet. De såkaldte ’psykiatriske gener’ rummer med andre ord et potentiale, der peger ud over sygdom eller fravær af sygdom og ind i et felt af resurser: Hvordan kan vi forstå, genkende og udfolde dette potentiale?

Kategorien sensitiv går på tværs af skellet mellem diagnoser og normalitet og bryder med traditionen for dualistisk tænkning om krop og psyke og om individ og samfund. Trods dette kan kategorien sensitiv i praksis også misbruges til at biologisere, forfladige og individualisere.

Forståelsen af, hvordan sensitivitet påvirker den fysiske, personlige, sociale og ideologiske livsverden kan hjælpe følsomme børn og voksne til at leve et liv, de ikke fortryder, og til at bære livets smertefulde øjeblikke med håb og ansvarlighed. Men kategorien sensitiv kan også misbruges som en ny ’diagnose light’, der sætter børn og voksne i bås. Og den kan anvendes som undskyldning for at opføre sig dårligt og fraskrive sig ansvar.

Under foredraget kommer jeg med eksempler fra forskningen og hverdagen, der lægger op til refleksion og dialog: hvad kræver det at tænke i nye kategorier, som ikke er diagnostiske? – hvordan kan kategorier, der bl.a. knytter sig til biologiske kendetegn, berige den enkelte og samfundet i stedet for at belaste? – og findes der rum til dette inden for nutidens psykologi og psykiatri?

Lise August er psykolog og specialist i psykoterapi. Hun har privat praksis i København og er medforfatter til bøgerne Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke og Sensitive børn og voksne. Forstå potentialet og lad det blomstre.

Læs mere og se interviews med Jay Belsky og andre førende forskere i sensitivitet på hjemmesiden www.sensitiv.dk.

Videointerviews kan ses her.

Tid og sted: 21/2-2017, kl. 19-21. CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 1.1.18. Entré: 30 kr. (kaffebord: 10 kr.)

29/3-2017. Anders Petersen: Depression i præstationssamfundet

Anders Petersen - sociolog og lektor ved Aalborg UniversitetDepression er en folkesygdom, og depressionsdiagnosen er særdeles udbredt. Hvordan kan vi forklare det? I foredraget vil jeg argumentere for, at denne udvikling også må ses på baggrund af den samfundsmæssige kontekst den optræder i, nemlig præstationssamfundet.

Anders Petersen er sociolog og lektor ved Aalborg Universitet samt forfatter til bogen Præstationssamfundet. Der kan læses mere om Anders og hans arbejde her.

Tid og sted: 29/3-2017, kl. 19-21. CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 1.1.18. Entré: 30 kr. (kaffebord: 10 kr.)

10/5-2017. Søren Hertz: Social uorden bliver gjort til individuel uorden

Søren Hertz - børne- og ungdomspsykiaterBørne- og ungdomspsykiater Søren Hertz er på vej med en ny bog. Denne gang en social- og sundhedspolitisk bog, der beder andre om at tage stilling: Hvorfor er der så mange børn og unge, der mistrives? Og hvorfor er de psykiatriske forståelsesformer blevet så attraktive? Det er en bog, der udfordrer tidens tendenser til et fokus på individuelle kompetencer og dermed individuelle begrænsninger, mangler og tidlig diagnosticering. Det er en bog om moderne magtformer, ulige sociale vilkår, økonomiske nedskæringer, bevægelserne på tværs og ikke mindst fællesskabernes muligheder. Udgangspunktet er at forstå symptomer og oplevelser af afmagt som invitationer til afgørende ny-orientering.

Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater og medstifter af Metalog. Han er i forvejen forfatter til bogen Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder samt en lang række artikler og debatindlæg. Læs mere på hjemmesiden www.metalog.dk.

Tid og sted: 10/5-2017, kl. 19-21. CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 1.1.18. Entré: 30 kr. (kaffebord: 10 kr.)

Intro til efterårets foredragsrække: Stemning, atmosfære og resonans

Introduktion til foredragsrækkens tema:

Kunsten at lave god terapi er tæt forbundet med kunsten at lytte. Den gode terapeut må være “lutter øre” for det klienten bringer ind i det terapeutiske rum, hvilket altid er andet og mere end ord og handlinger.

Stilhed og pauser kan være sigende, for de er ladet med betydning, kontakten med den anden eller de andre har altid en særlig kvalitet og fornemmelsen for den genklang som ordene vækker i den anden og en selv, er lige så vigtigt som det, der bliver sagt.

Man kunne derfor sige, at den terapeutiske lyttekunst også har at gøre med at være med til at give stemme til noget, som ligger latent eller endnu uudtalt i selve stemningen i rummet imellem os, og at det at være “lutter øre” derfor må være andet og mere end blot at lytte med ørerne. For virkeligt at være lutter øre, må man snarere forsøge at være lyttende tilstede med krop og sjæl og med hele sit nærvær, hele sit væsen, lytte sig ind i det rum og den stemning hvori samtalen foregår.

Er dette sandt, så kan man med rette kalde stemningen, atmosfæren og den genklang eller resonans som er på spil i det terapeutiske rum for terapeutens vigtigste “materiale”. Et materiale der dog, i gængs forstand, slet ikke har nogen materialitet, men som derimod som fænomen er uhåndgribeligt, usynligt, næppe i sig selv målbart, og som ej heller kan transskriberes og fastholdes som tekst. Fænomenet vi her taler om er i det hele taget slet ikke en “ting”, men snarere en mellemting eller mellemværende, der er på spil i mellemrummet mellem os.

Det kan lyde uhåndgribeligt og måske også ubegribeligt, men trods det, vil de fleste terapeuter formentlig være enige i, at dette uhåndgribelige“materiale” alligevel er tilstede i rummet på en meget levende måde. Fænomenologisk set er dette fordi mellemrummet mellem én selv og den anden eller det rum vi deler, aldrig blot er den tomme luft, men derimod snarere må beskrives som et levende mulighedsrum af betydning og bevægelse, en “resonanssfære”, som vi kan erfare, idet vi, med vores nærvær, mærker os ind i den.

I “Væren og Tid”, som var den oprindelige impuls til, at der opstod en eksistentiel psykologi, findes allerede kimen til en sådan forståelse af forholdet mellem sprog, stemning og den eksistentielle rummelighed, og temaet videreudvikles senere i Heideggers forfatterskab og i den kontinental-filosofiske tradition. I dag kan man bl.a. finde det rigt udfoldet hos den tyske filosof Peter Sloterdijk i hans monumentale sfære-trilogi, og hos den tyske filosof og sociolog Hartmut Rosa, der med sine bøger “Fremmedgørelse & Acceleration” og “Resonans” udvikler en kritisk teori om højhastighedssamfundet og tabet af mulighederne for dybere “resonans-erfaringer”.

Med dette semesters foredragsrække “Stemning, atmosfære og resonans” vil vi i Forum for Eksistentiel Psykologi og Terapi forsøge at gøre dette uhåndgribelige lidt mere begribeligt.

Vi har derfor inviteret filosof Steen Nepper Larsen og sociolog Rasmus Willig til at introducere os for Peter Sloterdijks og Hartmut Rosas værk og tanker, og psykologerne Mads Bank og Anders Thingmand til at lave to præsentationer, der forbinder opmærksomheden på stemning, atmosfære og resonans direkte med psykologfaglig praksis.

Vi glæder os til at se jer til efterårets foredrag!

Læs mere om de enkelte foredrag nedenfor og vel mødt i Forum for eksistentiel psykologi og terapi!

Foredrag 26/1 2017: Rasmus Willig: Fremmedgørelse, acceleration og resonans-erfaringer

I bogen “Fremmedgørelse og acceleration” foretager den tyske sociolog og filosof Hartmut Rosa en skarp analyse af de accelerationsprocesser, der er kendetegnet ved det moderne liv og det samfund, som vi lever i i dag. Rosa analyserer og redegører for de konsekvenser, som det hurtige tempo i det moderne liv har med sig, herunder konsekvenserne for vores mulighed for at have “resonanserfaringer”, dvs. dybere erfaringer af mening og forbindelse til mennesker, steder og begivenheder. I sin nyeste bog “Resonanz” udfolder Rosa dette tema yderligere.

Til foredraget vil sociolog Rasmus Willig, der har skrevet forord til den danske udgave af “Fremmedgørelse og acceleration”, introducere os til Hartmut Rosas tanker og værk og sætte dette i relation til sit eget arbejde og sin nye bog “Afvæbnet kritik”.

rasmusRasmus Willig er sociolog og forsker i begrebet kritik. Han underviser på Roskilde Universitet og har skrevet og redigeret flere bøger om moderne arbejdsliv, samfundskritik og Axel Honneths anerkendelsesteori.

Tid & sted: 26/1-2017, kl. 19-21. CSS. Øster Farimagsgade 5. Lok. 1.1.18. Pris: 30 kr.