Intro til tema

Introduktion til foredragsrækkens tema:

Kunsten at lave god terapi er tæt forbundet med kunsten at lytte. Den gode terapeut må være “lutter øre” for det klienten bringer ind i det terapeutiske rum, hvilket altid er andet og mere end ord og handlinger.

Stilhed og pauser kan være sigende, for de er ladet med betydning, kontakten med den anden eller de andre har altid en særlig kvalitet og fornemmelsen for den genklang som ordene vækker i den anden og en selv, er lige så vigtigt som det, der bliver sagt.

Man kunne derfor sige, at den terapeutiske lyttekunst også har at gøre med at være med til at give stemme til noget, som ligger latent eller endnu uudtalt i selve stemningen i rummet imellem os, og at det at være “lutter øre” derfor må være andet og mere end blot at lytte med ørerne. For virkeligt at være lutter øre, må man snarere forsøge at være lyttende tilstede med krop og sjæl og med hele sit nærvær, hele sit væsen, lytte sig ind i det rum og den stemning hvori samtalen foregår.

Er dette sandt, så kan man med rette kalde stemningen, atmosfæren og den genklang eller resonans som er på spil i det terapeutiske rum for terapeutens vigtigste “materiale”. Et materiale der dog, i gængs forstand, slet ikke har nogen materialitet, men som derimod som fænomen er uhåndgribeligt, usynligt, næppe i sig selv målbart, og som ej heller kan transskriberes og fastholdes som tekst. Fænomenet vi her taler om er i det hele taget slet ikke en “ting”, men snarere en mellemting eller mellemværende, der er på spil i mellemrummet mellem os.

Det kan lyde uhåndgribeligt og måske også ubegribeligt, men trods det, vil de fleste terapeuter formentlig være enige i, at dette uhåndgribelige“materiale” alligevel er tilstede i rummet på en meget levende måde. Fænomenologisk set er dette fordi mellemrummet mellem én selv og den anden eller det rum vi deler, aldrig blot er den tomme luft, men derimod snarere må beskrives som et levende mulighedsrum af betydning og bevægelse, en “resonanssfære”, som vi kan erfare, idet vi, med vores nærvær, mærker os ind i den.

I “Væren og Tid”, som var den oprindelige impuls til, at der opstod en eksistentiel psykologi, findes allerede kimen til en sådan forståelse af forholdet mellem sprog, stemning og den eksistentielle rummelighed, og temaet videreudvikles senere i Heideggers forfatterskab og i den kontinental-filosofiske tradition. I dag kan man bl.a. finde det rigt udfoldet hos den tyske filosof Peter Sloterdijk i hans monumentale sfære-trilogi, og hos den tyske filosof og sociolog Hartmut Rosa, der med sine bøger “Fremmedgørelse & Acceleration” og “Resonans” udvikler en kritisk teori om højhastighedssamfundet og tabet af mulighederne for dybere “resonans-erfaringer”.

Med dette semesters foredragsrække “Stemning, atmosfære og resonans” vil vi i Forum for Eksistentiel Psykologi og Terapi forsøge at gøre dette uhåndgribelige lidt mere begribeligt.

Vi har derfor inviteret filosof Steen Nepper Larsen og sociolog Rasmus Willig til at introducere os for Peter Sloterdijks og Hartmut Rosas værk og tanker, og psykologerne Mads Bank og Anders Thingmand til at lave to præsentationer, der forbinder opmærksomheden på stemning, atmosfære og resonans direkte med psykologfaglig praksis.

Vi glæder os til at se jer til efterårets foredrag!

Læs mere om de enkelte foredrag nedenfor og vel mødt i Forum for eksistentiel psykologi og terapi!

Foredrag 26/1 2017: Rasmus Willig: Fremmedgørelse, acceleration og resonans-erfaringer

I bogen “Fremmedgørelse og acceleration” foretager den tyske sociolog og filosof Hartmut Rosa en skarp analyse af de accelerationsprocesser, der er kendetegnet ved det moderne liv og det samfund, som vi lever i i dag. Rosa analyserer og redegører for de konsekvenser, som det hurtige tempo i det moderne liv har med sig, herunder konsekvenserne for vores mulighed for at have “resonanserfaringer”, dvs. dybere erfaringer af mening og forbindelse til mennesker, steder og begivenheder. I sin nyeste bog “Resonanz” udfolder Rosa dette tema yderligere.

Til foredraget vil sociolog Rasmus Willig, der har skrevet forord til den danske udgave af “Fremmedgørelse og acceleration”, introducere os til Hartmut Rosas tanker og værk og sætte dette i relation til sit eget arbejde og sin nye bog “Afvæbnet kritik”.

rasmusRasmus Willig er sociolog og forsker i begrebet kritik. Han underviser på Roskilde Universitet og har skrevet og redigeret flere bøger om moderne arbejdsliv, samfundskritik og Axel Honneths anerkendelsesteori.

Tid & sted: 26/1-2017, kl. 19-21. CSS. Øster Farimagsgade 5. Lok. 1.1.18. Pris: 30 kr.

Foredrag 23/11 2016: Anders Thingmand: Væren-i-Sfærer. Sloterdijk og eksistentiel psykologi.

sfaerenI første bind af Sfære-trilogien skriver den kendte tyske filosof Peter Sloterdijk: “Kun få Heidegger-fortolkere synes at have gjort sig klart at den sensationelle programtitel Væren og tid også gemmer på kim til en revolutionær afhandling om væren og rum. Under fortryllelsen af Heideggers eksistentielle analyse af tid, er det for det meste blevet overset at denne analyse er forankret i en tilsvarende analyse af rummet, og at begge har grundlag i den eksistentielle analyse af bevægelsen. Derfor kan man læse et helt bibliotek om Heideggers lære om tidlighed og historicitet-ontokronologien-og enkelte afhandlinger om hans bevægethedslære eller ontokinetik, men om hans ansats til en teori om den oprindelige indrømning af rummet -ontotopologien-stort set intet.”. Dette forsøger Sloterdijk herefter at råde bod på med det mere end 2500 siders store værk “Sfærer” og dets tre bind – I:“Bobler”, II: ”Glober” og III:“Skum”.

Sloterdijks stil er meget forskellig fra den formelle, fænomenologiske udpegning, som man kender fra Væren og tid. Sloterdijks metode er snarere at vække muligheder i traditionen og læserens erfaring til live på en meget sanselig vis gennem et væld af metaforiske billeder, overraskende begrebskonstruktioner og glemte motiver fra filosofi- og religionshistorien. Dermed kan man som læser opleve, at begreberne om hvordan vi er i rum med hinanden pludselig får mere kød på og dermed får en stærkere forbindelse til vores egen levede erfaring.

I mit foredrag vil jeg lave en psykologfaglig læsning og introduktion til Sfæren I: “Bobler”, hvor Sloterdijk fokuserer på, hvordan vi er i rum sammen i det nære, mellemmenneskelige møde, guidet af to spørgsmål eller opmærksomheder: “Hvilken betydning kan Sloterdijks udfoldelse af rum-tematikken fra Væren og Tid få, for hvad man må forstå ved “eksistentiel psykologi” og ved “psyke” i det hele taget?” & “Hvilken betydning kan disse analyser, af hvordan vi er i rum sammen, have for vores forståelse af psykoterapeutisk praksis?”

I forhold til det sidste spørgsmål vil jeg trække paralleller til Daniel Sterns “Det nuværende øjeblik”, som er en mikroanalyse af det terapeutiske møde, der tager udgangspunkt i de mere kendte fænomenologiske analyser af vores erfaring af tid, frem for dette foredrags fokus på vores erfaring af rum.

a
Anders Thingmand er psykolog og filosof og er uddannet i København og på Freie Universität i Berlin.

Tid & sted: 23/11-2016, kl. 19-21. CSS. Øster Farimagsgade 5. Lok. 1.1.18. Pris: 30 kr.

Foredrag 9/11-2016: Steen Nepper Larsen: Peter Sloterdijks sfærologi og filosofiske antropologi

 

Peter Sloterdijks sfærologi og filosofiske antropologi – ved Steen Nepper Larsen, cand.mag. ph.d.

steen-nepper-larsen
Steen Nepper Larsen er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og har anmeldt og skrevet om store dele af Sloterdijks forfatterskab.

Tid og sted: 9/11-2016, kl. 19-21. CSS. Øster Farimagsgade 5. Lok. 1.1.18. Entre: 30 kr.

Den forkætrede tyske filosof, forfatter og rektor Peter Sloterdijks rumfænomenologiske overskudsprojekt kortlægger sfærer af liv, fra mikrosfæren i livmoderhulen til makrosfæriske kosmosforestillinger. At leve er at spænde ’hinder’ ud over det mesosfæriske, sociale liv – fra huset og nationen (også kaldet ’et psykoakustisk stressfællesskab’) til de overnationale udvekslinger.

Sloterdijks tænkning gennemstrømmes af filosofisk antropologi og evolutionshistorisk viden og nysgerrighed. Mennesket har polyplurale muligheder. Livet er én lang anden fødsel. Et sloterdijksk ”imperativ” byder sig til hinsides enhver filosofisk og sociologisk mangelontologi: Handl således at mulighederne til stadighed forøges – både i livet og i den filosofiske tænkning.

Sloterdijks værk er på én gang magt- og globaliseringskritisk og et aktuelt bud på en egensindig filosofisk samfundsdiagnose.

Sloterdijk er født i 1947 og rektor for Hochschule für Gestaltung i Karlsruhe og har bl.a. skrevet bøgerne: Sphären I. Blasen. Mikrosphärologie; Sphären II. Globen. Makrosphärologie; Sphären III. Schäume. Mesosphärologie, Suhrkamp, Frankfurt am Main 1998, 1999 og 2004.

 

Foredrag 21/9 2016: Mads Bank: Stemning og atmosfære i det terapeutiske rum

Stemning og atmosfære i det terapeutiske rum – ved psykolog Mads Bank

Traditionel behandling i sundhedssystemet virker ikke på unge med misbrugsproblemer, som slet ikke dukker op til evt. behandling. Mads Branks forskning viser, at unge med misbrug skal lære at mestre deres liv og opleve engagement, fremfor løftede pegefingre, hvis de skal komme ud af deres misbrug.
Traditionel behandling i sundhedssystemet virker ikke på unge med misbrugsproblemer, som slet ikke dukker op til evt. behandling. Mads Banks forskning viser, at unge med misbrug skal lære at mestre deres liv og opleve engagement, fremfor løftede pegefingre, hvis de skal komme ud af deres misbrug.

Tid og Sted: 21/9 2016 kl 19-21 CSS Østerfarimagsgade 5, lok. 1.1.18.

Siden Freuds ’talking cure’ har de fleste terapi traditioner fokus på sprog og bekendelse som en forudsætning for personlig forandring og udvikling. Der er dog en række forudsætninger i det terapeutiske setup, der sjældent analyseres og som kan give en række vanskeligheder. Eksempelvis oplever mange professionelle at det kan være meget vanskeligt at føre terapeutiske samtaler med unge, som kan føle sig usikre og utilpasse i traditionelle terapeutiske rum.

I foredraget vil jeg trække på begreber fra filosofferne Michel Foucault og Martin Heidegger til at analysere hvordan stemninger, atmosfære, rum, materialitet og de former for disciplin og krav om bekendelse vi udsættes for gennem vores opvækst spiller en væsentlig rolle når vi arbejder i og udenfor det terapeutiske rum. I foredraget vil jeg argumentere for at vores forståelse af terapi, rum og socialt arbejde kan udvikles ved at få en større forståelse for vigtigheden af det terapeutiske rum og affektive fænomener som stemning, atmosfære.

Eksemplerne er hentet fra min forskning i udvikling af nye metoder til at arbejde med unge og rusmidler. Dette har jeg undersøgt i to institutioner; U-turn.dk og Helsingung.nu, der er inspireret af systemiske, narrative og løsningsorienterede metoder. Se mere på madsbank.com

 

Keywords: unge, rusmidler, narrativ, systemisk, Heidegger, Foucault, eksistentiel fænomenologi.