Vi er virkelig glade for igen at kunne invitere til arrangementer og tager hul på dette efterår med et foredrag om Jungs Røde Bog ved mag. art., ph.d. Aksel Haaning.
Interessen for C.G. Jung og jungiansk terapi er stigende i disse år. Med denne nye interesse følger en nytolkning af Jung og hans psykologi. Man forstår Jung og hans projekt på en ny og anden måde i 2020 end tidligere. Afgørende herfor er ikke mindst udgivelsen af Den Røde Bog, Jungs rigt illustrerede manuskript hvor han dokumenterede de intense indre oplevelser, som han havde i det psykiske sammenbrud/gennembrud i årene efter bruddet med Freud.
Nogle betragter Jungs oplevelser, synerne han så, dialoger han havde med indre stemmer og figurer som en visionær og profetisk konfrontation med hans egen og kulturens indre konflikt- og skyggemateriale. Andre forstår dem som udløst af en grænsepsykotisk tilstand.
Sprogligt møder man i Den Røde Bog en Jung, der er mere litterær og poetisk, end man ellers kender ham. Værket har mange fællestræk med Nietzsches Således talte Zarathustra. Jung var da også meget bekymret for at komme til at dele skæbne med Nietzsche, dvs. i den grad være en lynafleder for de indre spændinger i tidsånden, at han ville ende psykotisk eller udbrændt. Uanset hvad så var disse oplevelser og materialet i Den Røde Bog råmaterialet for den psykologi, som han i de efterfølgende årtier formulerede.
I Jungs samtid var det en udbredt ambition at skabe en videnskabelig “psykologi uden sjæl”. I opposition til dette projekt forsøgte Jung at redde de ældre filosofiske og religiøse traditioners opfattelser af sjælelivet fra glemslen og bære deres visdom med ind i en modernitet, hvor Gud var erklæret død, og sjælsforståelserne udskiftet med et fokus på hjernen og dens funktioner.
Denne historiske bevidsthed og tiltro, til at der er psykologisk visdom at finde i de filosofiske og religiøse traditioner, deler Jung med eksistentiel psykologi.
Jungs forsøg på at formulere en ikke-reduktionistisk “psykologi med sjæl” kan også siges at være fænomenologisk eller “radikalt empirisk” i William James’ forstand. Ligesom James, der i sin The Varieties of Religious Experience insisterede på, at også de religiøse og mystiske oplevelsers fænomenologi var en del af den empiri, som psykologien måtte forholde sig til, så ønskede Jung at formulere en psykologi, der evnede at forholde sig til det fulde spektrum af menneskelig erfaring, inklusive drømme, visioner og religiøse erfaringer.
Vi glæder os meget til at høre Aksel Haaning fortælle os om Jungs Røde Bog, om den historiske og kulturelle sammenhæng, som den opstod af, og hvad vi kan lære af dette unikke, mærkværdige men også meget fascinerende værk i dag. Introduktion til foredraget kan ses i indlægget nedenfor.
Kom rigtig gerne og vær med, det er torsdag aften den 19. november på CSS.
Mvh arrangørgruppen
