Introduktion til foredragsrækken “Stemning, atmosfære & resonans”

Læs her mere om foredragsrækkens tema, og se videoer af foredragene samt intro til hvert af dem i undermenuen. Rigtig god fornøjelse!

Vi vil løbende lægge videoer op, efterhånden som foredragene bliver afholdt hen over efterår/vinter 2016/17.

Introduktion til foredragsrækkens tema

Kunsten at lave god terapi er tæt forbundet med kunsten at lytte. Den gode terapeut må være “lutter øre” for det klienten bringer ind i det terapeutiske rum, hvilket altid er andet og mere end ord og handlinger.

Stilhed og pauser kan være sigende, for de er ladet med betydning, kontakten med den anden eller de andre har altid en særlig kvalitet og fornemmelsen for den genklang som ordene vækker i den anden og en selv, er lige så vigtigt som det, der bliver sagt.

Man kunne derfor sige, at den terapeutiske lyttekunst også har at gøre med at være med til at give stemme til noget, som ligger latent eller endnu uudtalt i selve stemningen i rummet imellem os, og at det at være “lutter øre” derfor må være andet og mere end blot at lytte med ørerne. For virkeligt at være lutter øre, må man snarere forsøge at være lyttende tilstede med krop og sjæl og med hele sit nærvær, hele sit væsen, lytte sig ind i det rum og den stemning hvori samtalen foregår.

Er dette sandt, så kan man med rette kalde stemningen, atmosfæren og den genklang eller resonans som er på spil i det terapeutiske rum for terapeutens vigtigste “materiale”. Et materiale der dog, i gængs forstand, slet ikke har nogen materialitet, men som derimod som fænomen er uhåndgribeligt, usynligt, næppe i sig selv målbart, og som ej heller kan transskriberes og fastholdes som tekst. Fænomenet vi her taler om er i det hele taget slet ikke en “ting”, men snarere en mellemting eller mellemværende, der er på spil i mellemrummet mellem os.

Det kan lyde uhåndgribeligt og måske også ubegribeligt, men trods det, vil de fleste terapeuter formentlig være enige i, at dette uhåndgribelige“materiale” alligevel er tilstede i rummet på en meget levende måde. Fænomenologisk set er dette fordi mellemrummet mellem én selv og den anden eller det rum vi deler, aldrig blot er den tomme luft, men derimod snarere må beskrives som et levende mulighedsrum af betydning og bevægelse, en “resonanssfære”, som vi kan erfare, idet vi, med vores nærvær, mærker os ind i den.

I “Væren og Tid”, som var den oprindelige impuls til, at der opstod en eksistentiel psykologi, findes allerede kimen til en sådan forståelse af forholdet mellem sprog, stemning og den eksistentielle rummelighed, og temaet videreudvikles senere i Heideggers forfatterskab og i den kontinental-filosofiske tradition. I dag kan man bl.a. finde det rigt udfoldet hos den tyske filosof Peter Sloterdijk i hans monumentale sfære-trilogi, og hos den tyske filosof og sociolog Hartmut Rosa, der med sine bøger “Fremmedgørelse & Acceleration” og “Resonans” udvikler en kritisk teori om højhastighedssamfundet og tabet af mulighederne for dybere “resonans-erfaringer”.

Med dette semesters foredragsrække “Stemning, atmosfære og resonans” vil vi i Forum for Eksistentiel Psykologi og Terapi forsøge at gøre dette uhåndgribelige lidt mere begribeligt.

Vi har derfor inviteret filosof Steen Nepper Larsen og sociolog Rasmus Willig til at introducere os for Peter Sloterdijks og Hartmut Rosas værk og tanker, og psykologerne Mads Bank og Anders Thingmand til at lave to præsentationer, der forbinder opmærksomheden på stemning, atmosfære og resonans direkte med psykologfaglig praksis.