Foredrag afholdt 22/9-2021 – ved mag. art., ph.d. Aksel Haaning.
Psykoanalysens historie og udvikling i historisk kontekst har været i stigende fokus i de seneste mere end 20 års forskning. Det medfører blandt andet en række udgivelser af væsentlige kilder. I den sammenhæng er udgivelse af Jungs Liber Novus, udarbejdet og nedskrevet 1913-ca.1928, udgivet i 2009 en milepæl. Værket er blevet en uventet succes, der studeres på kunstakademier verden over, oversat nu til mere end 24 sprog, og har bragt Jung tilbage på scenen i nye sammenhænge.
Foredraget vil præsentere Jung History som akademisk felt og forsøge at præsentere værkets egenart, dets betydning for Jungs psykologi og for Jungs forskning helt frem til hans sidste værk med opdagelsen og udgivelse af Aurora consurgens, en ellers forbudt tekst fra middelalderen. Foredraget vil også komme ind på menneskeforståelse i vor egen tid – kreativitet, imagination – forholdet mellem kunst og videnskab, alle med tæt forbindelse til værket.
Aksel Haaning er lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og forfatter til bl.a. monografien: “Jung. En stemme fra dybet”. Der kan læses mere om Aksel og hans forskning her.
Og også lidt introduktion fra os i styregruppen, skrevet tilbage i 2020 hvor foredraget første gang skulle have været afholdt (men desværre, ligesom i foråret 2021, måtte rykkes grundet Coronarestriktioner – se også det online-arrangement med Aksel Haaning vi i stedet lavede den 6/5-2021, hvor han i en samtale via Zoom introducerede til Jungs Røde Bog). Her vores introduktion til foredraget:
Interessen for C.G. Jung og jungiansk terapi er stigende i disse år. Med denne nye interesse følger en nytolkning af Jung og hans psykologi. Man forstår Jung og hans projekt på en ny og anden måde i 2020 end tidligere. Afgørende herfor er ikke mindst udgivelsen af Den Røde Bog, Jungs rigt illustrerede manuskript hvor han dokumenterede de intense indre oplevelser, som han havde i det psykiske sammenbrud/gennembrud i årene efter bruddet med Freud.
Nogle betragter Jungs oplevelser, synerne han så, dialoger han havde med indre stemmer og figurer som en visionær og profetisk konfrontation med hans egen og kulturens indre konflikt- og skyggemateriale. Andre forstår dem som udløst af en grænsepsykotisk tilstand.
Sprogligt møder man i Den Røde Bog en Jung, der er mere litterær og poetisk, end man ellers kender ham. Værket har mange fællestræk med Nietzsches Således talte Zarathustra. Jung var da også meget bekymret for at komme til at dele skæbne med Nietzsche, dvs. i den grad være en lynafleder for de indre spændinger i tidsånden, at han ville ende psykotisk eller udbrændt. Uanset hvad så var disse oplevelser og materialet i Den Røde Bog råmaterialet for den psykologi, som han i de efterfølgende årtier formulerede.
I Jungs samtid var det en udbredt ambition at skabe en videnskabelig “psykologi uden sjæl”. I opposition til dette projekt forsøgte Jung at redde de ældre filosofiske og religiøse traditioners opfattelser af sjælelivet fra glemslen og bære deres visdom med ind i en modernitet, hvor Gud var erklæret død, og sjælsforståelserne udskiftet med et fokus på hjernen og dens funktioner.
Denne historiske bevidsthed og tiltro, til at der er psykologisk visdom at finde i de filosofiske og religiøse traditioner, deler Jung med eksistentiel psykologi.
Jungs forsøg på at formulere en ikke-reduktionistisk “psykologi med sjæl” kan også siges at være fænomenologisk eller “radikalt empirisk” i William James’ forstand. Ligesom James, der i sin The Varieties of Religious Experience insisterede på, at også de religiøse og mystiske oplevelsers fænomenologi var en del af den empiri, som psykologien måtte forholde sig til, så ønskede Jung at formulere en psykologi, der evnede at forholde sig til det fulde spektrum af menneskelig erfaring, inklusive drømme, visioner og religiøse erfaringer.
Vi glæder os meget til at høre Aksel Haaning fortælle os om Jungs Røde Bog, om den historiske og kulturelle sammenhæng, som den opstod af, og hvad vi kan lære af dette unikke, mærkværdige men også meget fascinerende værk i dag.